søndag den 30. januar 2011

Nej, nej...det kan jeg da ikke....

"Mange mennesker afviser yoga fordi de tror, de er for stive. Det er netop dem, der ville have allermest glæde af det. Stivhed er en folkesygdom. Men hvorfor?"

Sådan kommenterer en god yogaveninde, og kommende nordjysk yogalærer, et besynderligt paradoks. Ordene kan læses på hendes blog som jeg varmt vil anbefale.

JA, der findes meget avancerede yogastillinger, som bringer tanken hen på slangemennesker eller lignende. Men husk nu: yoga er meget andet.

Yoga er for alle, og en dygtig yogalærer tilrettelægger altid øvelserne ud fra elevernes behov og niveau. De svære øvelser er en mulighed - ikke en nødvendighed :-) Det vigtigste er efter min mening ikke altid udtrykket, men følelsen og fornemmelsen af en afspændt krop, af indre ro og balance. Se dét er yoga, hvis du spørger mig.

Hvorfor afholder vi os fra at styrke og smidiggøre vores stive, anspændte krop, når det nu engang ville være så godt for kroppen. Og for os selv? Er det fordi vi er drevet af en lyst til at præstere og levere dag ud og dag ind? 

Præstationsangst
Da min nevø var omkring ni år gammel,  protesterede han talrige gange, når han blev inviteret med i en svømmehal. Hvorfor? Fordi han ikke kunne svømme, og så kunne han jo ikke tage i en s-v-ø-m-m-e-h-a-l. Hver lille ting han kastede sig ud i skulle gerne være perfekt fra starten.

Tendensen ses hyppigt. Vi har så travlt, og vi vil så gerne præstere, at vi ikke under os tiden til at lære. Til at fejle og forsøge igen og igen. Det er ( især i Vesten) blevet utroligt nemt at leve, at rejse, at lave mad samt at kommunikere i vores store fælles on-line samfund. Alt bestilles nærmest med et lille klik på musen. Og vi forventer at alt andet også skal være nemt. Det er det ikke. Den første til at protestere er kroppen, så lyt til den.

Træk vejret
Tendensen til det perfekte giver stress, men inden da giver det spændinger i krop og sind. Årsagerne er hyppige. Spændingerne kommer i dag ikke kun på grund af konkrete farer som en glubsk hund eller en slingrende spiritusbillist. I dag skyldes farerne, som får os til at spænde op, ofte et mere følelsesmæssigt pres. Angsten for at fejle. For ikke at nå sin deadline. For ikke at klare sit studie eller rollen som forælder, eller for at blive "fyret" af chefen eller ydmyget af kollegerne.

Kan I mærke spændingerne, der stille kommer krybende op af ryggen for at sætte sig ekstra godt fast omkring nakken? Og åndedrættet der svinder ind, bliver overfladisk, og luften der knap når ned i brystkassen før vi tager en ny indånding. Alt skal jo gå så stærkt.

Tag en dyb indånding. Rul skuldrene tilbage og ned. Stræk rygsøjlen. Tag endnu en dyb indånding og husk så på, at det vigtigste i livet er at trække vejret.

Lykken ligger i nuet. Og når du fokuserer på dit åndedræt, så er du tilstede. Lige nu og her. Det er SÅ simpelt. Selv for stivnakker :-)

Yoga er for alle - især de der har brug for det. Det handler ikke om at præstere. Det handler om yoga - ikke om vores ego.

1 kommentar:

  1. Sikke en fin blog du har Heidi! Held og lykke med det hele - og tak for besøget på min.

    SvarSlet