fredag den 19. august 2011

Kan man tage et portræt af sjælen?


Egoet forsvinder under dyb meditation! Den iagttagelse gjorde den danske fotograf Søren Solkjær Starbird efter sit møde med en gruppe Raja Yogier i Indien.

På toppen af Mount Abu i staten Rajasthan ligger Brahma Kumaris World Spiritual University, som er hovedkvarteret for Raja Yogier. Mødet med yogierne blev fotografens startskud til en udsædvanlig fotoudstilling. Udstillingen har fået titlen "Souls".

Speciel meditation

Raja Yogierne mediterer med åbne øjne, for lettere at kunne forblive i en oplyst tilstand også, når de ikke er aktivt mediterende. Og det gjorde det muligt at portrættere yogierne mens de er aktivt mediterende.

Unik fotooplevelse
Fotografen er kendt for sine fotos af internationale superstjerner, så fotograferingen af yogierne var en unik oplevelse.  Yogierne viste nemlig slet ikke udtryk for nogen former for forfængelighed, og det er ellers normalt, når man arbejder med et portræt.

Se resultatet af Søren Solkær Starbirds arbejde: www.starbirdsouls.dk