torsdag den 15. november 2012

NYT Tilbud: Mødregruppe-yoga i Ry




Kom i form efter fødslen, og brug yogaen som din genvej til mindre stress og mere energi, i et hyggeligt samvær med andre nybagte mødre og din baby. Velkommen til Mødregruppe-yoga i Ry mellem Skanderborg og Silkeborg.


Nu kan du som nybagt mor deltage i Mødregruppe-yoga i Ry. Der er tale om et hold i efterfødsels-yoga med fokus på at genskabe styrke og smidighed og især opstramning af bækkenbunden efter fødslen. Yoga-undervisningen har desuden fokus på afspænding og på åndedrætsøvelser, som giver energi.

Tid og sted
Vi starter op i uge 3, januar 2013. Undervisningen foregår i hyggelige og trygge rammer hos Andelskollektivet Ryhus, Klostervej 66 i Ry. Vi mødes mandage kl. 10-11:30. Der er begrænsede pladser, så kontakt mig snarest, hvis du er interesseret eller blot vil høre lidt mere om undervisningen? Du kan kontakte mig via denne kontaktinfo.

Pris:
Mødegruppe-yoga koster i alt 800 kroner for 10 mødegange. Medbring tæppe og yogamåtte.

Tag baby med
Der er naturligvis plads til, at du kan medbringe dit barn, så det også får gavn af den rolige atmosfære som yogaundervisningen skaber. Du kan også vælge at komme alene. Det er op til dig.
OBS: Selvom du har født for 6-12 måneder siden, er du også velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar