Heidi Egelund demonstrerer yoga-serien Surya Namaskar (Solhilsen) |
Pulsparken er den første af sin art i Danmark, og jeg føler mig enormt priviligeret over at være blevet inviteret til at indvie den såkaldte Sanse Zone - en udendørs jern pyramide - med en gratis session yoga. Jeg blev inviteret af det helt nye Center for Sundhed og Bevidsthed. De stod for en række af spændende arrangementer i Sanse Zonen.
Sanse Zonen er omgivet af vand og græshøje, og jernpyramiden er flere steder beklædt med planter |
Pulsparken Ry indeholder en Lege Zone, en Puls Zone, en Sti Zone og en Sanse Zone. Det er visionen at skabe et mødested for motionister og idrætsfolk. Pulsparkens tre Zoner ligger henholdsvis ved virksomheden Pressalit(Puls Zonen), ved Ry Hallerne (Lege Zonen) og ved Kildebjerg Erhvervshus (Sanse Zonen). Der er få hundrede meter mellem zonerne.
Regnen siler ned, måtten er voldsomt glat, så vi bruger det fine fjedrene gulv a la det du finder på en atletik-bane. |
Som du kan se på billederne af Sanse Zonen var pyramiden ganske sparsomt dækket af glas. Jeg havde netop demonstreret solhilsnen, ironisk nok, da regnen væltede ned på os. Tilsat en kold vind var der for alvor brug for opvarmning, så efter at have sundet os, så fortsatte vi. Mange af deltagerne havde ikke prøvet yoga, så deres bedrift er i mine øjne ganske sej. Godt gået.
På et tidspunkt lavede vi balancestillingen Træet (Vrksasana). Du kan fornemme regndråberne på billedet, men alle deltagerne stod som om de aldrig havde lavet andet i mens regnen piskede ind i ansigtet. Jeg gentager: Godt gået.
Dygtige yoga-entusiaster, der trods regn og blæst blev stående i balance-stillingen. Flot klaret. |
Drømmer om udendørs meditation
Personligt håber jeg på at kunne tilbyde yoga eller meditation i pyramiden, når vejret er til det. Hvis du er interesseret i at høre mere om dette, så kontakt mig via denne formular
Namasté,
Heidi
P.s. Nogle timer efter yoga-opvisningen skinnede solen i Ry. Måske pga. vores solhilsner :-)